Hvis du eller en af dine nærmeste oplever problemer med hukommelsen, er du velkommen til at tage direkte kontakt til Hjørring Kommunes demenskonsulenter.
En demenskonsulent kan være behjælpelig med udredning i forhold til begyndende demens, men også i det videre forløb, hvor demenskonsulenten kan have en vejledende, koordinerende og støttende funktion med udgangspunkt i den enkelte borger samt de pårørende. Samtidig har demenskonsulenten et bredt kendskab til de aktiviteter og tilbud, som Hjørring Kommune tilbyder personer med nedsat hukommelse og deres pårørende.
Hjørring Kommune har i alt fem demenskonsulenter som tager på besøg i hjemmene og en demenskonsulent, som er tilknyttet Hjørring Kommunens plejecentre. Du vil få den demenskonsulent tilknyttet, som holder til i dit nærområde. Du er velkommen til at henvende dig direkte til en af os enten telefonisk eller via mail.