Du kan som pårørende få begravelseshjælp, hvis det er dig, der står for begravelsen, og den afdøde havde ret til dansk sygesikring.
Det har ingen betydning for begravelseshjælpen, om afdøde bliver begravet eller bisat. Hvor meget du kan få i begravelseshjælp, afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue.
Du kan selv søge om begravelseshjælp, ligesom nogle bedemænd tilbyder at søge for dig.
Du kan læse mere om begravelseshjælp på borger.dk.