Pasning af døende eller nærtstående

Hvis du ønsker at passe en døende eller nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom kan der muligvis oprettes en pasningsordning.

Sagsbehandlingstid - klik her

Klik på nedenstående

Du kan som pårørende søge om et plejevederlag til at pleje en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Du har ret til at få orlov fra dit arbejde, når du modtager plejevederlag.

Betingelserne for at få bevilget plejevederlag er:

  • at en læge har vurderet, at den døende har kort levetid, og at videre behandling alene har et lindrende formål
  • at den døende har et plejebehov
  • at du og din nærtstående er enige om plejeordningen
  • at plejen skal kunne varetages i dit eller den døendes hjem.

Plejevederlagets størrelse

Plejevederlaget kan ikke overstige din hidtidige indtægt. Beløbet svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som du vil have ret til ved sygdom. Du får udbetalt et basisbeløb, hvis du ikke er berettiget til sygedagpenge.

Det er muligt at dele plejeopgaven og plejevederlaget mellem flere pårørende. Plejevederlaget kan i det tilfælde højst være 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb.

Selvom plejen foregår i hjemmet, kan der være behov for en midlertidig indlæggelse – fx for at aflaste dig som pårørende. Du mister ikke plejevederlaget, fordi den døende er midlertidigt indlagt eller er på en aflastningsplads.

Der er ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for længden af et kortere ophold. I vurderingen af om plejevederlaget kan fortsætte, kan det bl.a. indgå, om plejeordningen forventes at fortsætte efter indlæggelsen.

Der er stadig mulighed for at få hjælp fra kommunen, når du som pårørende plejer den døende. Den døende har fx mulighed for at få hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og aflastningsophold.

Kommunen kan give tilskud til sygeplejeartikler og lignende (fx sondeernæring og ernæringspræparater) i forbindelse med plejen.

Den døende kan desuden få bevilget fuldt tilskud til medicin gennem sin læge.

Indhold leveret af Borger.dk
Har du spørgsmål?

Pasning af døende

Sygeplejen
Tlf.: 72 33 64 00
Hverdage kl. 8.00 - 15.00
Skriv til Sygeplejen

Pasning af nærtstående

Myndighed Handicap
Tlf.: 72 33 50 67
man. - tirs. kl. 9.00 - 12.00
ons. lukket
tors. - fre. kl. 9.00 - 12.00
Skriv til Myndighed Handicap