FIFO - Familieorienteret indsats for børn med overvægt

FIFO henvender sig til familier med børn i 0. - 6. klasse, som er let overvægtige. Hele familien inddrages i forløbet.

Sundhedsplejens indsats for børn i 0. - 6. klasse består af samtaler samt vækstmålinger af barnet. Samtalerne er familieorienterede, så vi sammen kan arbejde hen imod en stabilisering af barnets vækst, da det på sigt vil medføre at barnet slanker sig, mens det vokser.

Teamet omkring samtalerne består af en sundhedsplejerske som deltager i alle samtalerne samt en fysioterapeut og en klinisk diætist, som deltager på skift.

Samtalerne, som aftales fra gang til gang men normalt med 6-8 ugers mellemrum, foregår i dagtimerne på Sundhedscentret Bistrupvej 3, 9800 Hjørring.

Vi arbejder ud fra ”Holbæk modellen”, som er udarbejdet af overlæge Jens- Christian Holm, Holbæk Sygehus. Indsatsen kan tilbydes i en periode i op til 3 år.

Læs mere om familieorienteret indsats for børn med overvægt