Om PPR

PPR yder rådgivning, vejledning, supervision, faglig sparring og konsultativ bistand rettet mod børn og unge med særlige behov, familier, skoler og institutioner i Hjørring Kommune. PPR kan foretage pædagogiske psykologiske vurderinger, sproglige og motoriske screeninger og undersøgelser af børn og unge med særlige behov. Derudover kan PPR give faglig rådgivning og vejledning.

PPR yder også en differentieret og målrettet indsats i almenskolen og i daginstitutioner blandt andet konsultativ bistand med det sigte at sikre børnenes og de unges trivsel blandt de allerede eksisterende ressourcer i miljøet.

Endvidere varetager PPR betjeningen af Hjørring Kommunes specialklasser. PPR har derudover forpligtigelse i forhold til at etablere og følge op på undervisningstilbud til børn, der er anbragt uden for Hjørring Kommune.

I PPR er der ansat psykologer, tale- og hørekonsulenter og fysioterapeuter.

 

Læs mere

Er I som forældre bekymrede for jeres barns indlæring, trivsel, adfærd, tale/sprogfærdigheder, hørelse, motorik eller lignende, kan I frit henvende jer til PPR.

Samarbejdet med forældre er en meget vigtig opgave for PPR, da I som forældre besidder vigtige informationer omkring jeres barn. 

Går jeres barn i dagpleje, dagtilbud, skole eller en anden af vores institutioner, vil vi anbefale, at I indledningsvis samarbejder med de fagfolk, der er en del af jeres barns hverdag, om de udfordringer og vanskeligheder, I ser jeres barn står overfor. I samarbejdet med dem kan I ligeledes kontakte PPR.

På den måde kan vi i samarbejde vurdere jeres barns samlede situation og drøfte, hvordan I som forældre - og andre vigtige voksne omkring jeres barn - bedst støtter dets udvikling.