I Hjørring Kommune har vi en fast tradition for at tilbyde teater til elever i 2., 4., 6. og 8. klasse.
Tilbuddet sigter på at give alle børn mulighed for at komme i teater og opleve inspirerende teaterstykker af høj kunstnerisk kvalitet. Tilbuddet er betalt af Hjørring Kommune, som også dækker udgiften til transport for alle skoler og undervisningssteder, der ikke ligger i gåafstand fra teatrene.
I starten af kalenderåret vil klasselærerne blive orienteret om det kommende skoleårs forestillinger og spilleperioder. Det giver mulighed for at planlægge klassens undervisningsforløb og eventuelt indtænke det undervisningsmateriale, som følger med nogle af forestillingerne.Den præcise forestillingsdato og spilletidspunkt meldes ud i september. Det er vigtigt, at klasselærerne giver besked på skolen, hvis de bliver forhindret i at deltage i en planlagt forestilling med en klasse
Det er Vendsyssel Teater og Hjørring Teater, der i samarbejde med Hjørring Kommune vælger forestillingerne. Der lægges vægt på, at eleverne i løbet af deres skolegang bliver præsenteret for et alsidigt udbud af forestillinger indenfor forskellige genrer. Teatrene udvælger nøje kvalitetsstykker, som sigter på at røre eleverne enten med et budskab, humor, magiske islæt eller musik og dans.
Marie Laub von LillienskjoldSkoleteateransvarligVendsyssel TeaterMail: marie@vendsyssel-teater.dk Telefon: 9892 4711Mobil: 2757 9551
Anette Dige OvesenSkoleteateransvarligHjørring TeaterMail: post@teaterbutikken.dkTelefon: 40 37 27 20
Christine Lund JakobsenKonsulentHjørring Kommune Mail: clj@hjoerring.dkTelefon: 41223552
Hans Erik Havgård JensenAnsvarlig for kørselHjørring KommuneMail: hans.erik.jensen@hjoerring.dkTelefon: 7233 3700
Foto af Jacob Stage - fra Havfruen fra Hirtshals af Vendsyssel Teater, som blev vist for 2. klasser
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du "Accepter alle", giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies