Digital aktindsigt

Modtag dine sager via digital post

Søg aktindsigt i egne sager (borger)

Er du eller har du været borger i Hjørring Kommune, så har du mulighed for at søge om aktindsigt i sager og dokumenter hos Jobcenteret via en digital selvbetjening.

Du skal logge ind med dit NemID og angive, hvilken periode du ønsker indsigt i.

Når du har anmodet om aktindsigt, modtager du et kvitteringsbrev med det samme, og materialet fra Hjørring Kommunes Jobcenter sendes indenfor 7 arbejdsdage til din digitale postkasse, som du også finder på borger.dk.

Vær opmærksom på, at hvis en sag er afsluttet før 2007, er det ikke muligt at få digital aktindsigt. I disse tilfælde skal du kontakte jobcenteret personligt på telefon 72 33 61 90.

Ansøg om digital aktindsigt her

Samtykke

Når du logger ind med dit NemID, giver du samtykke til indhentning af oplysninger om dig via CPR- og CVR-registre. Dette er nødvendigt for at sikre, at dine oplysninger ender i de rigtige hænder.

Søg aktindsigt på andres vegne (3. part)

Som 3. part er det muligt at søge aktindsigt i en borgers sager, forudsat at borger har givet fuldmagt til dette.

Du skal logge på med dit NemID (evt. medarbejdersignatur) via "Ansøg om digital aktindsigt"-knappen her på siden.

Når du er logget ind, skal du klikke på ”Ønsker du aktindsigt i en anden borgers sager - klik her”, angive hvilken periode du ønsker indsigt i, hvem aktindsigten skal sendes til og uploade en fuldmagt i pdf-format.

Når du har anmodet om aktindsigt, modtager du et kvitteringsbrev, mens materialet sendes til den angivne modtager indenfor 7 arbejdsdage.