Ungeklubben i Overgade

Klubben i Overgade er en del af værestedet, Huset i Overgade, som specielt henvender sig til unge mennesker med psykiske vanskeligheder

Vores overordnede mål er at styrke brugernes funktions-muligheder, så de kan fungere på mere ligeværdig vis med deres omgivelser.

Hvad tilbyder vi?

I klubben får du mulighed for at udvikle dig personligt og få styrket dit selvværd i et rart fællesskab med andre unge med lignende psykiske problemer. Du får hverdagen til at hænge sammen, og får mulighed for at blive mere afklaret om fremtiden.

Der er masser af muligheder for både at have det hyggeligt og rart, samtidig med at der er tryghed til at være sig selv og få støtte til at gøre tingene i dit helt eget tempo. Du får lov til at være præcis som du er, og du får samtidig hjælp til at opdage og udfolde dine ressourcer og finde dine egne ben i livet.

Vi arrangerer ture ud af huset, f.eks. biografture, ture i Zoologisk have, ture til stranden m.m. Som bruger af klubben, får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på aktiviteterne- inde såvel som ude.

Hvem er vi?

Personaleteamet i socialpsykiatrien er tværfagligt sammensat, og vi er primært uddannet inden for social- og sundhedssektoren. Udover at vi alle brænder for vores arbejde, sker der relevant opkvalificering af medarbejderne for derved at opretholde og sikre, at vi arbejder ud fra et fælles teoretisk og metodisk grundlag.

Klubben i Overgade er et åbent tilbud uden personregistrering og behandling, hvor tryghed og socialt samvær med ligestillede er nøgleordene.

Du er altid velkommen til at ringe eller komme, så kan vi sammen finde ud af, om du synes, at Klubben i Overgade er noget for dig.

Hvem kan deltage?

Klubben er for dig som er mellem 18 og 40 år og har psykiske vanskeligheder. Du behøver ikke at være i psykiatrisk behandling for at bruge Klubben, du skal blot bo i Hjørring Kommune. Det er frivilligt og gratis, dog er der brugerbetaling på aktiviteter.

Er du interesseret?

Så skal du bare ringe på 41 93 64 86 eller 41 93 61 72 og høre mere om klubben, og om hvornår du kan komme til et intromøde.

Vi kan kontaktes alle ugens hverdage indtil kl.15 og torsdag kl.16-21.

Kontakt

Ungeklubben i Overgade

Overgade 7
9800 Hjørring

Telefon
41 93 64 86 / 4193 6172

Telefontid
Mandag - fredag kl.8.00 -15
Torsdag kl.16-21

Åbningstid
Torsdage kl. 16.00 - 21.00