Jobcenter Hjørrings hovedopgave omhandler beskæftigelsesrettet sagsbehandling, samt modtagelse og boligplacering af flygtninge over 18 år. Integrationsteamet yder hjælp efter princippet hjælp til selvhjælp.
Sagsbehandling af integrationsborgere er ikke så forskellig fra ordinær sagsbehandling på Jobcenteret - og så alligevel. Målet for vores borgere er, som ved det ordinære jobcenter, at de opnår selvforsørgelse. Til at hjælpe dem på vej, får de et integrationsprogram at følge, som blandt andet byder på danskuddannelse og relevante aktiviteter. Vi er i de fleste tilfælde afhængig af tolk, når vi skal mødes med borgeren. På Jobcenteret har vi en tigrinya tolk ansat, til øvrige sprog anvender vi videotolkning.