Om Helhedstilbuddet
Helhedstilbuddet er en del af Hjørring Kommunes Arbejdsmarkedsforvaltning/Jobcenter. Alle vores indsatser har derfor et beskæftigelsesrettet fokus og sigte, og vi arbejder efter Hjørringmodellen.
Nogle af indsatserne er af udredende og afklarende karakter, mens andre er vejledende og støttende. Fælles for dem alle er, at de kan hjælpe til en afklaring og udvikling af din arbejdsevne.
Indsatserne skal bidrage til at skabe den bedste og korteste vej mod job og uddannelse for dig, og der sigtes mod varige og holdbare løsninger.
Indsatserne varetages af henholdsvis socialfaglige konsulenter, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer, mentorer, idrætsuddannede trænere og administrative medarbejdere.
Helhedstilbuddet har følgende indsatser:
Tværfaglig indsats
- Tværfaglig analyse (TFA) v/sygeplejerske, psykolog og ergoterapeut
Forløb
- Funktionel træning –> op til 13 uger, 1-3 timer pr. uge
- Mestringsforløb for mennesker med angst –> 10 uger, 2½ - 6 timer pr. uge
- Mindfulness –> 6 uger, 2 timer pr. uge
- Smertehåndtering –> 7 uger, 6 timer pr. uge
- Stress, angst og Depression (SaD) –> 6 uger, ca. 10 timer pr. uge
Alle vores forløb er tilrettelagt, så du sideløbende kan deltage i andre indsatser – fx virksomhedspraktik eller delvis genoptagelse af et arbejde.
Individuelle indsatser
- Arbejdspladsvurdering (APV) v/ergoterapeut
- Psykologisk screening
- Støttende samtaler v/psykolog
- Sygeplejefaglig screening og forløb
- Gratis psykologsamtaler til unge mellem 15 og 25 år
Det er din beskæftigelsesmedarbejder på Jobcenteret, der i samråd med dig kan henvise dig til Helhedstilbuddets indsatser.
Du (eller andre) kan dog selv anmode om ”Gratis psykologsamtaler til unge mellem 15 og 25 år”, hvis du er i målgruppen for denne indsats. https://ue.hjoerring.dk