NemId medarbejdersignatur for Erhverv og foreninger

Information om NemID Medarbejdersignatur

Brug af privat NemID til erhverv er blevet nemmere for små og mellemstore virksomheder


Det er nu muligt at bruge den private NemID for Virksomhedsejere, der ejer en enkeltmandsvirksomhed, eller alene kan tegne et iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab eller anden virksomhedsform.
Den private NemID kan bruges til digital selvbetjening på bl.a. Virk og Digital Post frem for et erhvervs-NemID.

Få mere at vide om NemID Medarbejdersignatur til Erhverv og foreninger

Få mere at vide om NemID Medarbejdersignatur

 

MitID 

Få MitID nu - direkte via din netbank. 

Har du ikke fået MitID endnu, så log på din net- eller mobilbank. Der bliver du guidet til, hvordan du får MitID nemt og sikkert. 

Du kan også få MitID på MitID.dk. 

Læs mere om, hvordan du får MitID på MitID.dk

Du kan få MitID igennem din net- eller mobilbank. Vær opmærksom på den tidsfrist, du får oplyst i net- eller mobilbanken – især fordi de forskellige trin kan tage lidt tid, afhængig af hvad du vælger at gøre. Du skal have fået MitID inden for den tidsfrist, der fremgår i din net- eller mobilbank – ellers kan du ikke logge på banken.

Har du brug for hjælp, skal du tage kontakt til din bank.

Der er nogle trin du skal igennem. Afsæt god tid til at gennemføre processen. 

For at få MitID skal du bruge: 

  • En computer, tablet eller smartphone
  • Dit NemID – nøglekort eller app
  • Adgang til SMS eller e-mail. 

Trin 1: Få MitID i din net- eller mobilbank

Log ind i din net- eller mobilbank og klik dig hen til det sted, hvor du kan få MitID. 

Trin 2: Accepter vilkårene

Du skal læse og acceptere vilkårene for brug af MitID.

Trin 3: Vælg MitID app – eller et af alternativerne

Du skal nu vælge, hvordan du vil bruge MitID. For langt de fleste vil MitID app være det bedste og mest enkle valg. For dem, der ikke har mulighed for at bruge appen, vil MitID kodeviser være et godt alternativ, mens MitID kodeoplæser er beregnet til personer med nedsat syn.

Trin 4: Indtast kontaktoplysninger

Du skal indtaste dine kontaktoplysninger (e-mailadresse eller telefonnummer) , så du senere kan få besked om MitID. 

Trin 5: Vælg bruger-ID

Du skal nu finde på et bruger-ID, som du skal bruge, hver gang du anvender MitID. Det må ikke være dit CPR-nummer. Find på en sammensætning af tal, bogstaver og specialtegn, som er svært for andre at gætte, men nemt for dig at huske. Dit bruger-ID fra NemID er allerede reserveret til dig i MitID, dog ikke, hvis det er dit CPR-nummer.

Trin 6: Download eller bestil MitID

Hvis du har valgt at bruge MitID app, skal du downloade den nu i Google Play eller App Store. Har du valgt MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser, skal du bestille den med posten eller hente den i borgerservice.

Trin 7: Aktivér MitID

Nu skal du aktivere MitID. Du aktiverer MitID app ved at følge trinene i net- eller mobilbanken. MitID kodeviser eller -kodeoplæser aktiverer du ved at følge trinene i det medfølgende brev, som du modtager sammen med kodeviseren- eller oplæseren.  

Husk at beholde dit NemID nøglekort eller nøgleappen, indtil NemID er helt udfaset, også selvom du har fået MitID.

Hvis du hverken har net- eller mobilbank, kan du få MitID via MitID.dk. Det forudsætter, at dine ID-oplysninger i NemID er opdaterede. Hvis du skal opdatere dine ID-oplysninger, har du formentligt allerede modtaget besked om det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Du kan få hjælp på MitID.dk eller ved at kontakte MitID support. Du finder kontaktoplysningerne her MitID.dk   

Læs mere på MitID.dk

Hvis du hverken kan få MitID via net -eller mobilbanken eller MitID.dk, kan du få MitID i din lokale borgerservice. Husk at booke tid.

Har du brug for hjælp til at få eller bruge MitID, skal du kontakte din bank. De står klar til at hjælpe dig. Alternativt kan du gå på MitID.dk eller kontakte MitID support.   

Find direkte telefonnummer til din banks telefonsupport på MitID.dk/bank

Kontaktoplysninger til MitID supporten finder du ligeledes på 
MitID.dk

Du kan også bede om hjælp hos nogen, du stoler på. Det kan være et familiemedlem eller en god ven. Du kan fx få MitID ved at låne vedkommendes telefon. Bare husk, at du ikke må dele: 

  • dine koder
  • din MitID app, -kodeviser eller -kodeoplæser
  • dit bruger-ID – undtagen med supporten, hvis du selv kontakter den.

På MitID.dk kan I læse mere om, hvordan man giver og modtager hjælp.  

Du må gerne hjælpe andre med at få MitID - du kan fx låne din telefon ud. Den, du hjælper, må dog ikke dele sine koder eller bruger-ID med dig. Han eller hun må heller ikke udlevere sin MitID app, -kodeviser eller -kodeoplæser.

På MitID.dk kan I læse mere om, hvordan man giver og modtager hjælp. 

Hvis du ikke har CPR-nummer eller NemID, kan du henvende dig i borgerservice. Husk at booke tid.

MitID er personligt, og det er vigtigt, at du passer godt på det. Følg derfor disse råd:

  1. Vis aldrig dine koder til andre
  2. Udlever aldrig din MitID app, -kodeviser eller -kodeoplæser til andre
  3. Del aldrig dit bruger-ID med andre – undtagen med supporten, hvis du selv kontakter den
  4. Godkend aldrig noget med MitID på baggrund af fx et opkald, e-mail eller besøg fra nogen, som udgiver sig for at være fra din bank, fra supporten eller noget helt tredje. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde
  5. Vær opmærksom på, hvilken handling du er ved at godkende med MitID. Hvis teksten ikke svarer til det, som du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har igangsat handlingen, skal du lade være med at godkende. 

Selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre. Det skal du, fordi der i en overgangsperiode er steder, hvor du stadig skal bruge NemID, indtil NemID er endeligt udfaset. Du får besked, når du ikke længere skal have NemID.

Hvis du mister din telefon, skal du straks spærre den MitID app, som er tilknyttet den telefon, du har mistet. Det gør du enten på MitID.dk eller ved at ringe til MitID supporten.

Det er en god idé at have MitID flere steder, fx både på din mobil og en tablet. Så har du altid en reserve, og du kan stadig kan godkende med MitID, selvom du mister din mobil med MitID appen på.

Hvis du har mistet din telefon med din MitID app, og du ikke har et alternativ som f.eks. en kodeviser, så kan du få aktiveret en ny MitID app på to måder; du kan enten scanne dit danske pas og ansigt med MitID appen og på den må få aktiveret en ny app, eller du kan få en ny aktiveringskode hos Borgerservice, som du kan bruge til at aktivere din nye app. 

Hvis du har MitID app, kan du logge ind på MitID.dk og bestille en ny kodeviser eller kodeoplæser. Hvis du ikke har MitID app, skal du henvende dig i borgerservice.

Læs mere på MitID.dk 

Hvis du i dag bruger dit private NemID, når du skal benytte digitale tjenester i forbindelse med din virksomhed, kan du fremover også bruge MitID i erhvervsmæssig sammenhæng. Det gælder fx, hvis du er virksomhedsejer eller har fuld tegningsret i en virksomhed. Det er den løsning, der i dag hedder NemID privat til erhverv og som bliver til MitID privat til erhverv.

Du kan automatisk bruge MitID i erhvervsmæssig sammenhæng, så snart du som privatperson har fået MitID, og skal altså ikke foretage dig yderligere.

Virksomheder og foreninger får ny erhvervsløsning i 2022

Har du medarbejdere i din virksomhed eller medlemmer i en forening, der skal kunne agere digitalt på vegne af virksomheden/foreningen, kan de også i fremtiden bruge deres private MitID. Det sker via den nye erhvervsløsning MitID Erhverv, der erstatter NemID medarbejdersignatur. MitID Erhverv lanceres i 2022.   

Hvis du repræsenterer en forening, kan du benytte dit private MitID, når MitID erstatter NemID.

Som noget nyt kan du som foreningsrepræsentant i frivillige foreninger samt alm. foreninger, andelsforeninger og særlige foreninger fra efteråret 2021 også benytte dit private NemID, og siden MitID, når MitID erstatter NemID. Foreningen kan registrere én foreningsrepræsentant i CVR-registret, og det er denne foreningsrepræsentant, der alene kan gøre brug af sit private NemID og siden MitID.       

Hvis I er flere personer i samme husstand, som fx benytter den samme tablet, kan I bruge den samme MitID app. I skal bruge hver jeres bruger-ID, da man kun må bruge sin egen MitID-identitet. Hvis I bruger den samme app, kan I derfor ikke bruge ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk til at åbne MitID appen med. Her skal I bruge jeres personlige MitID app PIN-kode i stedet.

Indhold fra borger.dk