Du kan enten søge om en midlertidig kørselsdispensation (op til 2 måneder) eller en generel kørselsdispensation (gældende ét år). Der er forskel på, hvad du får tilladelse til.
Kørselsdispensation for kortere perioder (op til 2 måneder ad gangen) kan udstedes til:
- Håndværkere (ifm. renovering/ombygning af ejendom, butik, lejlighed o.l.)
- Flyttebiler (dog også privatbil m/trailer ifm. flytning)
- Akutte arbejdsopgaver
- Enkeltstående offentlige arrangementer
- Kørsel med stærkt gangbesværede til arbejdsplads, læge eller speciallæge
Generel kørselsdispensation gældende et år kan udstedes til:
- Kørsel til parkering i baggårde, der ikke kan opnås adgang til på andre måder – Dette gælder både for bosiddende i gågaderne og de ansatte i virksomheder med tilhørende parkering i baggården. Du skal køre over den kortest mulige strækning.
- Nødvendig til- og frakørsel fra firmaer, som har egen parkeringsplads og som ellers ville være afskåret fra at kunne fortsætte virksomhedens drift.
- Pengeinstitutters sikkerhedsbetingede værditransporter
- Taxa eller flextrafik, som har bestilt kørsel til offentlige beskæftigelsestilbud, læger, tandlæger, fysioterapeuter, optikere eller anden patientbehandling.
- Kørsel i forbindelse med etablering og drift af tekniske anlæg beliggende i gågadeområderne.
Generel kørselsdispensation udstedes IKKE til:
- Varekørsel uden for den tilladte varekørselstid
- Borgeres egen kørsel til beskæftigelsestilbud, læger, tandlæger, fysioterapeuter, optikere eller anden patientbehandling
Al kørsel i gågaden skal dog begrænses i videst muligt omfang.