Foreningsværkstedet hos Hjørring Kommune inviterer til en aften med AI. Her lærer I, hvordan en robot kan hjælpe jer med de mange opgaver, der følger med at drive en forening.
Aftenens første del handler om, hvad AI kan bruges til i jeres forening, og I vil blive hjulpet trygt i gang, hvis I er helt nye. I anden del udbygger vi med konkrete eksempler, ser på sikkerhed og bygning af jeres egne robotter. Vi veksler mellem oplæg og praktiske øvelser i workshops.
Hvis I allerede er i gang med AI i jeres forening, kan I bruge workshopdelen til at bygge videre på egne projekter. AI udvikler sig konstant, så måske samler I et nyt program op i løbet af aftenen eller finder ny inspiration hos hinanden.
Alle deltagere bedes medbringe computer. Men ingen behøver være IT-genier.
Om oplægsholderen
Line Frederiksen er uddannet journalist med en baggrund i offentlig sektor og eget produktionsselskab. Desuden har hun været aktiv i foreningslivet i mere end 20 år og er stærkt optaget af fællesskaber.
Den stadigt mere digitale verden i medier og markedsføring har været et omdrejningspunkt i Line Frederiksens karriere, senest med AI. Hun blev certificeret robottræner i sommeren 2024 og har siden hjulpet foreninger og andre interesserede godt i gang med brugen af AI. Altid med øje for relevans og aldrig uden en sund skepsis i samarbejde med brugerne.
Dato: 11. juni 2025
Tid: 18.00-20.30
Sted: Byrådssalen
Hver gang er der 50 pladser efter først til mølle.
Tilmeld dig: 'AI som hjælp til foreningslivet – den nye robotmakker'