Fritid for Alle

Alle børn og unge kan få hjælp til at komme i gang med en fritidsaktivitet

Fritid for Alle er et tilbud, som støtter børn og unge i at begynde til en fritidsaktivitet.

Tilbuddet er målrettet udsatte eller sårbare børn og unge mellem 0 og 18 år, som af den ene eller anden grund ikke går til en fritidsaktivitet, men gerne vil. Så står Fritid for Alle klar til at hjælpe.

Gennem et aktivt fritidsliv bliver børn og unge en del af et fællesskab og får styrket deres trivsel og livskvalitet. Alt sammen noget de kan bruge igennem hele livet.

Fritidsaktiviteten kan være både sport, spejder, musik, billedkunst, drama eller en helt anden aktivitet.

Find den hjælp, der passer til barnets/den unges behov

Hjælpen til barnet/den unge kan bestå af vejledning, hjælp og støtte samt mulighed for økonomisk støtte i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.

Om projektet

Fritid for Alle

  • Skaber kontakt til børn og unge i Hjørring Kommune, der gerne vil gå til en aktivitet i deres fritid
  • Sørger for, at børnene og deres familier får en tryg og god opstart i en forening
  • Kan hjælpe med økonomisk støtte til kontingent og udstyr
  • Følger barnet og forældrene ud i foreningen de første par gange
  • Kontakter familien efter en tid og følger op på forløbet

Et eksempel på et forløb hos Fritid for Alle

  1. En fagperson, en forælder eller en forening tilmelder barnet eller den unge 'Fritid For Alle' via den digitale ansøgningsformular.
  2. Familien bliver derefter kontaktet af fritidsguiden, som tilbyder sin hjælp. Hjælpen består af vejledning, hjælp og støtte samt mulighed for økonomisk støtte i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.
  3. Fritidsguiden besøger familien og fortæller om mulighederne ud fra barnets interesser.
  4. Barnet vælger en fritidsaktivitet, og fritidsguiden tager kontakt til en forening.
  5. Barnet, (forældrene) og fritidsguiden tager til aktiviteten i foreningen.
  6. Barnet starter i foreningen med eller uden hjælp fra fritidsguiden.
  7. Fritidsguiden følger op på fritidsaktiviteten ved familien. Ca. et halvt år efter opstart af fritidsaktivitet eller ved sæsonafslutning vil der blive afholdt en opfølgende samtale hjemme hos familien for at gøre status på ordningen.

Kontakt

Nanna Cecilie Haugaard Clausen
Projektleder og fritidsguide
Vi hjælper dig

Vores fritidsguider

Frederikke Søttrup
Frederikke Søttrup
Fritidsguide
Per Dybro Kristensen
Per Dybro Kristensen
Fritidsguide
Pernille Hansen
Pernille Hansen
Fritidsguide
 Peter Klitt Jensen
Peter Klitt Jensen
Fritidsguide