Kulturstøttepuljer

Her har vi samlet nogle af de mange muligheder, du har, for at søge om støtte til dit kulturelle arrangement.

Både Hjørring Kommunes egne puljer og andre puljer, som kunne have din interesse som aktør eller arrangør.

Hjørring Kommunes Kulturstøttepuljer

Formål og målgruppe

Musikpuljen har til formål at præsentere et alsidigt musikudbud med både amatører og professionelle. Der kan søges tilskud fra Musikpuljen fra 1. januar 2024.

Musikpuljen er forbeholdt foreninger og lignende organisationer. Formålet med puljen er at præsentere et alsidigt musikalsk udbud i forskellige genrer og stilarter, med optræden af både professionelle og amatører.

Der er løbende ansøgning. Ansøgningerne behandles administrativt og administrationen tildeler efter nedenstående vilkår støtte til musikarrangementerne.

  • Musikarrangementer: Tilskud til dækning af udgifter til honorar, teknikere, Kodaafgift, transport m.m. Der kan maksimalt gives 7.500 kr. i tilskud pr. arrangement
  • Lokaleleje: Tilskud til dækning af 70 % af lokalelejen. Der gives kun tilskud til lokaleleje i forbindelse med godkendte lokaler. Der gives ikke tilskud til følgeudgifter som leje af lyd og lys, teknisk bistand, brandvagt m.m. ved lokaleleje.

Øvrige vilkår

Ansøgere med flere ansøgninger i årets løb kan få afslag på ansøgningen for at sikre en vis mangfoldighed og at en enkelt forening ikke tildeles midler fra Musikpuljen i et sådant omfang, at mulighederne for andre begrænses.

Der gives ikke tilskud fra Musikpuljen til foreninger, institutioner m.fl., der i øvrigt modtager driftstilskud fra Hjørring Kommune. Kommercielle arrangører kan ikke modtage tilskud.

Aktiviteter, der ikke kan bevilges støtte: Der kan ikke gives støtte i form af velgørenhed. Der ydes ikke tilskud til musikarrangementer af religiøs eller forkyndende karakter.

Sådan søger du

  • Du skal bruge foreningens MitID for at logge på ansøgningsmodulet.
  • Du kan overveje at skrive din ansøgning først i et worddokument, så du nemt kan kopiere teksten over i ansøgningsmodulet, når du er logget på
Klik her for at komme til ansøgningsmodulet til Musikpuljen

Formål og målgruppe

Formålet med puljen er at sikre, at nye initiativer opstår og at der løbende sker en fornyelse og udvikling af kulturområdet.

Ved nye initiativer forstås bl.a. nye arrangørgrupper, nye arrangementstyper, en præsentation af nyetablerede kunstnere eller nye stilarter.

Der er løbende ansøgning. Du kan forvente svar indenfor 5 arbejdsdage.

Puljen kan benyttes til at støtte alle kunstarter eller former for kunst og der kan maksimalt tildeles 10.000 kr. Ansøgningerne behandles administrativt. Puljen henvender sig især til unge.

En forudsætning for modtagelse af tilskud er, at der er tale om offentlige kulturelle arrangementer. Alle grupper og foreninger kan søge. Tilbagevendende arrangementer og etablerede kulturelle foreninger kan ikke modtage tilskud fra denne pulje.

Institutioner m.fl. der i øvrigt modtager driftstilskud fra Hjørring Kommune kan ikke søge. Kommercielle arrangører kan ikke modtage tilskud. Der kan ikke gives støtte i form af velgørenhed. Der ydes ikke tilskud til arrangementer med religiøst indhold. 

Markedsføring og synlighed

Borgernes kendskab til udbuddet af fritids- og kulturaktiviteter er vigtig. Tilskud fra de tre kulturstøttepuljer betinges af, at tilskudsmodtagerne medvirker til at fremme kendskabet til støttede aktiviteter, arrangementer og projekter. Det skal ske i henhold til nedenstående betingelser.

Sådan søger du

  • Du skal bruge foreningens MitID for at logge på ansøgningsmodulet.
  • Du kan overveje at skrive din ansøgning først i et worddokument, så du nemt kan kopiere teksten over i ansøgningsmodulet, når du er logget på.

For at søge tilskud skal du bruge et ansøgningsmodul, som du vil blive ført videre til ved at trykke på knappen herunder. Man kan indsende ansøgninger fra 1. januar 2024.

Gå til ansøgningsmodul for Nyskabende Initiativer

Formål og målgruppe 

Formålet med puljen er at støtte kulturelle aktiviteter, der støtter op om udviklingen af kommunens lokalsamfund og byer. Der er årligt afsat 215.000 kr. med én årlig ansøgningsfrist den 1. november for aktiviteter i det efterfølgende år. 

Frie kulturstøttemidler gives til kommende kulturelle aktiviteter, der støtter op om udviklingen af kommunens lokalsamfund og byer. Der vil være fokus på arrangementer og events, der kan have profilerende karakter for kommunen. Kulturaktiviteter, som understøtter og spiller sammen med kommunens overordnede planer er meget velkomne. Der bevilges ikke tilskud til afholdte arrangementer. Tilskud til musikfestivaler gives fra denne pulje. 

Puljen er som udgangspunkt forbeholdt foreninger.

Ansøgning

Du ansøger ved at udfylde online-ansøgningsskemaet nederst på siden. Der åbnes for ansøgninger i september. Ansøgning kan ikke fremsendes på mail.

Efter deadlinens udløb tager Økonomiudvalget på et efterfølgende udvalgsmøde stilling til ansøgningerne og fastsætter tilskudsbeløb på indstilling fra forvaltningen.

Udbetaling

BEMÆRK: For at kunne få udbetalt støtte, er det et krav,

  • at foreningen har et CVR-nr.
  • at CVR-nummeret er knyttet til foreningens Nemkonto 

Inden ansøgningen indsendes, bedes foreningen tjekke med banken, at ovenstående er i orden.

Udfyld online ansøgningsskema

Næste ansøgningsfrist er den 1. november 2024 til aktiviteter i 2025. Ansøgningsskemaet vil blive aktiveret sensommeren 2024. Du skal bruge foreningens MitID for at logge på. 

Gå til ansøgningsformular her

Nedenstående betingelser er gældende for alle kulturstøttepuljer under Hjørring Kommune.

En forudsætning for modtagelse af tilskud er, at der er tale om offentlige kulturelle arrangementer, der finder sted i Hjørring Kommune. Alle grupper og foreninger kan søge. 

Betingelser for udbetaling

For at kunne få udbetalt støtte, er det et krav,

  • at foreningen har et CVR-nr.
  • at CVR-nummeret er knyttet til foreningens bankkonto
  • at bankkontoen er registreret som foreningens Nemkonto. 

Generelle betingelser

Tilskud fra kulturstøttepuljerne betinges af, nedenstående:

  • at arrangøren har fokus på bæredygtige løsninger i forbindelse med arrangementet (f.eks. minimering af affald, affaldssortering, madspild, grønne leverandører m.m. Inspirationskatalog under udarbejdelse)
  • at der er tale om offentlige kulturelle arrangementer.
  • at det af plakater, løbesedler og pressemeddelelser fremgår, at arrangementet er støttet af Hjørring Kommune.
  • at der fremsendes en ansøgning inden at arrangementerne afholdes.
  • at der fremsendes pressemeddelelser til de lokale medier.
  • at arrangementet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.
  • at arrangementet indtastes på Kultunaut, når der er givet tilsagn om økonomisk tilskud.
  • at der indsendes et arrangementsregnskab til Kultur og Event, Hjørring Kommune senest 1 måned efter arrangementets afslutning. Arrangementsregnskabet kan inkluderes i arrangørens årsregnskab.
  • Årsregnskabet afleveres - underskrevet af bestyrelsen og godkendt af revisor - inden d. 15. marts det følgende år.

Andre puljer

KulturKANten 2021-2024 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Kulturministeriet om udvikling af det nordjyske kulturliv.

Med kultur vil vi styrke fællesskaber, udvide horisonter og give næring til kreativitet og lysten til at skabe forandringer, der kan mærkes. Vi vil skabe samarbejder på tværs, som sikrer, at kunst og kultur både udfolder sig til gavn og glæde for borgere i alle aldersgrupper, kulturinstitutioner og aktører, og som giver værdiskabende input i andre forvaltningsområder uanset, om det er sundhed, integration, skole, omsorg eller erhvervsudvikling.Nordjylland har i 2021 indgået en ny firårig aftale med Kulturministeriet om regionale indsatser for kultur. Vi arbejder netop nu med at udforme tre nye puljer rettet mod regionens kulturaktører – når de er klar, vil de blive publiceret her.

Puljerne skal understøtte KulturKANtens tre nye indsatsområder:

  • Lære at være - Formålet med indsatsområdet er at fremme talentudvikling og udvikle vækstlag i hele kulturregionen og give børn og unge redskaber til at leve gode liv.
  • Sund med kultur – Formålet med indsatsområdet er gennem brug af kunst og kultur at forbedre nordjyske borgeres sundhed i bred forstand og skabe nye arbejdsområder for kunstnere.
  • Nordjyske fortællinger - Formålet med indsatsområdet er at sætte fokus på det stedsspecifikke og det, der samler os som mennesker, samt fremme kultur, der rykker os sammen i et regionalt fællesskab.

Læs mere på KulturKANtens hjemmeside

Er du musiker, tekniker, danser, eventmager m.m.? Og har du en idé til et talentudviklingsprojekt i Hjørring eller Frederikshavn kommune?

Så kan du søge penge til din idé fra Kulturalliancens Talentudviklingspulje

Læs mere om puljen

Ansøg puljen

Formålet med Region Nordjyllands kulturpulje er at bidrage til et rigt og synligt nordjysk kulturliv og dermed til et attraktivt og kreativt Nordjylland.

Tilskud af kulturmidlerne kan søges af en række forskellige aktører, der samarbejder om udviklingsprojekter på kulturområdet. Det kan f.eks. være aktive kunstnere, vækstlag og talenter, kultur- og kunstproducenter, kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, enkeltpersoner, grupper, foreninger og institutioner.

Desuden har Region Nord Den Lille Kulturpulje som støtter mindre projekter, for projekter og forundersøgelser, hvor en hurtig og forholdsvist lille bevilling gør en stor forskel for den kulturelle udvikling i Nordjylland.

Læs mere på Region Nordjyllands hjemmeside 

Ring til os

Tal med konsulent Dorte Reinholdt

 72 33 32 44

Skriv til os

Skriv til konsulent Dorte Reinholdt

dorte.reinholdt@hjoerring.dk

 

Tilmeld dig Kulturnyt

Felter med (*) skal udfyldes