Er du barn eller ung og har det svært?

Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis de har brug for det.

Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne derhjemme for meget alkohol? Eller bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så kan du få hjælp.

Hvis du ikke føler, du kan få hjælp fra de voksne, der er tæt på dig i hjemmet, i skolen eller i fritiden, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge.

Du kan ringe til os hverdage

  • Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fra kl. 8 til kl.15
  • Om fredagen kan du ringe fra kl. 8 til kl. 14

72 33 35 31

Der kan godt være lidt kø på telefonen. Så kan du prøve igen lidt senere.

Vi tager dig og dine oplevelser alvorligt.

Når du ringer til os, er der en voksen som tager telefonen, som hver dag taler med børn og unge, som har det rigtig svært. Vi vil spørge ind til, hvordan du har det og dine svære oplevelser.

 

Du kan sende os en SMS

Du kan sende os en SMS til 1910. Her skal du skrive BF.

Vi har ikke nogle på arbejde i weekenden eller om eftermiddagen/aftenen, din SMS bliver derfor besvaret mandage - fredage i åbningstiden.

Har du lige nu så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til i morgen?

Hvis du ringer en lørdag, søndag eller en eftermiddag, fordi du har brug for hjælp nu og her, og det ikke kan vente til i morgen, vil telefonen blive taget af en voksen fra politiet. Politiet vil finde ud af, hvordan de kan hjælpe dig.

Ring til politiet
114

Hvis du er i fare eller har tanker om at skade dig selv, skal du ringe til Alarmcentralen på med det samme, så de kan hjælpe dig.

Ring til Alarmcentralen
112

Skal vi ringe til dig?

Indtast din telefonnummer

Felter med (*) skal udfyldes

Spørgsmål og svar

Ring til 72 33 35 31 Dit opkald vil blive besvaret i vores åbningstid, som er mellem kl. 8.00 - 15.00 mandag, tirsdag, onsdag og torsdagen. Om fredagen kan du ringe mellem kl. 8.00 - 14.00. Hvis linjen er optaget, så prøv igen lidt senere. 

Hvis du ringer uden for vores åbningstid: lørdag, søndag eller hverdage efter kl. 15, fordi du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til i morgen, så skal du ringe 114

Telefonen vil blive taget af en fra politiet, som vil finde ud af, hvordan de kan hjælpe dig.

Hvis du er i fare eller har tanker om at skade dig selv, skal du ringe til Alarmcentralen på 112 med det samme.

Vi er nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du kan have brug for, hvis ikke de voksne, som er tæt på dig i hverdagen, kan eller har mulighed for at hjælpe dig.

Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp.

  • Måske er du utryg derhjemme eller ked af det eller alene meget af tiden
  • Oplever svære ting i dit hjem
  • Nogen i dit hjem bliver slået eller skændes meget af tiden
  • Måske drikker de voksne for meget alkohol
  • Eller du har mange svære tanker
  • Det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du selv kan og skal klare det.

Når du kontakter os, vil du for det meste komme til at tale med en børne- og ungerådgiver. Det er en person, der giver råd og kan hjælpe med at finde ud af, hvordan man løser det, som er svært for dig eller din familie. 

Du vil blive spurgt om dit navn og din fødselsdag og lidt om, hvorfor du ringer. Det kan være, at vi bliver nødt til at informere dine forældre, fordi vi gerne vil passe på dig. Så skal vi nok fortælle det til dig. 

Det er vigtigt at tale med nogen om de ting, der bekymrer dig. Vi vil gerne hjælpe dig, men vi er nødt til at vide dit navn, for at kunne hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.

Der er også andre steder, hvor folk er klar til at tale med dig og give råd, selv hvis du vil være anonym.

Der er også andre, der kan hjælpe dig

BørneTelefonen

Børneportalen

Headspace

Livslinien (selvmordstanker)

Den Anonyme Rådgivning - for børnefamilier

RED center (vold og kontrol fra familien)

Sexlinien

Sletdet - Red barnet (ubehagelige oplevelser på nettet)

Spiseforstyrrelser og Selvskade

TUBA

Når du har talt med os, får du måske at vide, at vi har brug for mere viden om dig og din situation for at finde ud af, om vi kan hjælpe dig. Det kan også være, du skal tale med nogle andre. Men hvad sker der egentlig i sådan en proces? 

1. Du kan komme til et fysisk møde med kommunen

På mødet vil børne- og ungerådgiveren spørge til, hvordan du har det. Måske bliver du spurgt om, hvordan du har det derhjemme og i skolen. Rådgiveren spørger, fordi vi gerne vil finde ud af, hvad der fungerer godt og skidt i dit liv – og hvordan du får den hjælp, der passer til dig.

Mødet foregår enten i et lokale hos kommunen eller et andet sted, du kender godt. Første gang, du møder rådgiveren, vil du måske have din mor og far med. Det kan også være, du har en anden voksen med til mødet, eller at du taler med rådgiveren alene.

2. Rådgiveren finder ud af, hvordan du kan få hjælp

Børne- og ungerådgiveren samler alle de informationer, der fortæller, hvordan du har det. Det gør hun ved at tale med dig og din familie. Måske holder rådgiveren også et møde med nogle af de voksne, der kender dig. På sådan et møde samles nogle af de voksne, der kender til dig. Det kunne være din lærer eller træner.

Nogle gange skal rådgiveren undersøge din situation endnu mere og måske tale

med en børnepsykolog. Men i sidste ende er en af rådgiverens vigtigste opgaver at finde ud af, hvad DU synes, der skal ske. Din mening SKAL altså tælle med i beslutningen om den hjælp, du skal have.

3. Du får den hjælp, der passer til dig

Måske beslutter børne- og ungerådgiveren, at du ikke har brug for hjælp, eller at du og dine forældre selv kan klare det. Det kan også være, at du får en kontaktperson, som kan hjælpe dig i hverdagen. Andre gange skal du eller din familie tale med en psykolog.

Hvis det er rigtig svært derhjemme, kan det være, du skal bo hos nogle andre i en periode. Det kan enten være dine bedsteforældre eller nogle andre, du kender godt. Det kan også være en plejefamilie. Sker det, kan du stadig se dine forældre, hvis du har lyst til det, og hvis det er godt for dig.

Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder Barnets Lov. I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det. 

Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem, og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder IKKE, at du altid kan bestemme – men din mening SKAL tælle med. 

Du må gerne have en anden med, hvis du skal snakke med en fra kommunen - det kalder man en bisidder.

Det er vores arbejde at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Du har ikke ret til at bestemme det helt selv, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være.

Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig.

Mange børn er i tvivl om, hvad forskellen er på vores hjælp og hjælp fra fx BørneTelefonen.

BørneTelefonen – og andre som dem – kan give dig gode råd, trøst og en voksen, der lytter til dine problemer. Ved kommunen kan vi undersøge, om der er nogen, der skal gøre noget mere for dig eller din familie, og vi kan få hjælpen sat i gang.

Kommunerne er de 98 områder, Danmark er delt op i. I hver kommune er der voksne, der arbejder med, at der er styr på for eksempel skoler, veje og affald, men også med at hjælpe børn og unge, der har det svært.

I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis i den kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med dem, der sidder i DIN kommune.

Inge fra UltraNyt forklarer dig her i korte videoer hvad en kommune er, og hvad det betyder at have en sag ved kommunen.

Se videoer med Inge

Hvis du skal til møde med en børne- og ungerådgiver i kommunen, kan der være nogle ord, som du ikke kender så godt. Dem får du her i en samlet liste herunder.

Børne- og ungerådgiver

De mennesker i kommunen, der arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Bisidder

Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en ”bisidder” med. En bisidder er en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også
hvem det skal være. Det kan fx være en lærer eller et familiemedlem. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen.

En sag

Man kan ”have en sag” i kommunen. Det er det, man kalder det, når børne- og ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det.
Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for ”en sag”. Det vil sige notater på en computer om hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet taget. Sådan en sag kan også kaldes en journal.

Rettighed

Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har fx ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt. Du kan se mere om dine rettigheder i videoerne her eller hos BørneTelefonen. 

Se videoer med Inge

Inddragelse

At blive inddraget betyder, at man skal spørges – og at ens mening skal tælle med. Hvis en børne- og ungerådgiver skal fnde ud af, hvordan et barn eller en ung har det, skal han eller hun altså tale med barnet eller den unge, og lytte til det, der bliver fortalt. Det kaldes også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til én.

Underretning

En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan fx være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo. I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

Parter

De mennesker, en sag handler om, kaldes for parter. Parterne i en sag er næsten altid barnet eller den unge og de voksne derhjemme. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, hvem der er parter i en sag.

Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse

Hvis en rådgiver skal undersøge, hvordan et barn eller en ung har det, foregår det i flere trin. Det starter med en screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, som findes i sagen, og måske taler med barnet eller den unge og hans eller hendes forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere. Hvis der er det, laver rådgiveren en afdækning. Så holder rådgiveren måske et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge og forældrene. Rådgiveren taler også mere med barnet eller den unge. Hvis der er brug for at undersøge mere om, hvordan barnet har det, kaldes det en børnefaglig undersøgelse. Så bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender til barnet eller den unge.

Netværksmøde

På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge. Det er fx familiemedlemmer, lærere fra skolen eller pædagoger fra fritids- eller ungdomsklubben. Ofte vil barnet eller den unge også være med til mødet evt. sammen med sin bisidder.

Indsats

Indsatser er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til et barn, en ung eller en familie. En indsats kan fx være timer med en psykolog eller en kontaktperson. Det kommer an på, hvad børne- og ungerådgiveren vurderer er den bedste hjælp.

Afgørelse

Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan et barn eller en ung skal hjælpes, kaldes for “afgørelser”. Det er fx en “afgørelse”, hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson. Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Barnets plan/ungeplan

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, kan rådgiveren lægge en plan sammen med dig og de voksne du bor sammen med, så du kan få det bedre.

Opfølgning på indsats

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren fere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Måske betyder det, at I ændrer planen, for at den virker bedre. Her skal rådgiveren lytte til dine ønsker og behov.