Efterløn

Din efterløns størrelse afhænger af efterlønstidspunktet, samt dine pensioner og andre indtægter. Læs mere herunder.

Størrelsen af din efterløn afhænger af mange forhold, fx:

  • hvornår du går på efterløn
  • dine pensionsforhold
  • om du arbejder, og hvor meget du arbejder.

Du kan højst få efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, du ville være berettiget til, hvis du i stedet var ledig.

  • Fuldtidsforsikret: Op til  21.092 kr. (2025) 20.359 kr. (2024) pr. måned
  • Deltidsforsikret: Op til 14.061 kr. (2025) 13.573 kr. (2024) pr. måned

For at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, skal du have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de seneste 15 år. Heraf skal mindst 52 uger være placeret lige før overgangen til efterløn. Du får efterløn efter den samme sats i al den tid, du er på efterløn. Satsen bliver dog reguleret årligt ud fra eventuelle ændringer i dagpengesatsen.

Din efterløn bliver nedsat i 2 situationer:

  • Hvis du er født før 1. juli 1959 og vælger at gå på efterløn, før du opfylder udskydelsesreglen om at vente et vist antal måneder og arbejde et vist antal timer, kan du højst få 91 procent af dagpengenes højeste beløb. Det kan din a-kasse vejlede dig nærmere om.
  • Hvis du er tilmeldt efterløn via fortrydelsesordningen, vil din efterløn blive sat ned med 2 procent af højeste dagpengesats for hver 12 måneder, du ikke har betalt efterlønsbidrag i forhold til den almindelige tilmelding. Du kan læse om fortrydelsesordningen på siden "Før du går på efterløn" under "Hvis du fortryder, at du har fravalgt efterlønnen":

Du får mindre i efterløn, hvis du har pensionsordninger

Du får mindre i efterløn, hvis du har pensionsordninger. Det gælder uanset, om du får pensionen udbetalt eller ej. Dit fradrag vil dog typisk blive større, hvis dine pensioner bliver udbetalt. Det er derfor vigtigt, at du orienterer din a-kasse, hvis du begynder at få udbetalt en pension, eller du får forhøjet en pensionsudbetaling.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønnens størrelse.

Her kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Før du går på efterløn, skal a-kassen vide, om de skal benytte dit hovedkort eller bikort. Du bør også rette din forskudsopgørelse på skat.dk, hvis du holder op med at arbejde.

Du får efterløn udbetalt bagud for 1 måned ad gangen, og udbetalingen sker den sidste bankdag i måneden. Det er a-kassen, som udbetaler din efterløn.

Du skal hver måned oplyse a-kassen om dit arbejde og dine andre aktiviteter, fx frivilligt arbejde eller selvbyg, i måneden.

Hvis du ikke har arbejde ved siden af efterlønnen, kan du efter aftale med a-kassen nøjes med at indsende oplysninger én gang hvert halve år. Du skal dog straks kontakte a-kassen, hvis dine forhold ændrer sig i løbet af de 6 måneder, fx hvis du får arbejde, holder ferie, eller hvis dine pensionsforhold ændrer sig.

Du modtager som udgangspunkt efterlønnen for 160,33 timer i måneden. Der er dog en mindsteudbetalingsregel, som betyder, at hvis du fx har arbejdet så meget, at din udbetalte efterløn bliver for mindre end 14,8 timer, så får du ikke efterløn den måned.

Hvornår stopper udbetaling af efterløn?

Du mister retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Det betyder, at du får udbetalt efterløn måneden ud i den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

Du har 3 pligter, når du modtager efterløn:

  1. Du skal fortsætte med at være medlem af din a-kasse og betale medlemsbidrag, mens du modtager efterløn. Du skal derimod ikke betale efterlønsbidrag, når du har fået et efterlønsbevis eller er på efterløn.
  2. Du skal hver måned indsende oplysninger til a-kassen om arbejde og andre forhold, der har betydning for udbetalingen af efterløn. Du kan risikere at miste retten til din efterløn i den pågældende måned, hvis a-kassen ikke har modtaget dine oplysninger senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.
  3. Du skal oplyse din a-kasse om alt, der kan have betydning for din efterløn, fx
  • Hvis du har lønnet eller ulønnet arbejde.
  • Hvis der sker små eller store ændringer i dine pensioner eller pensionsforhold.
  • Hvis du søger om – eller modtager – førtidspension.
  • Hvis du flytter til eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.
  • Hvis du tager til et andet land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz. Det kan også gælde for kortere ferier, afhængigt af hvilket land det drejer sig om.

Du kan i nogle tilfælde få efterløn med til udlandet, men du skal huske at give a-kassen besked.

EU/EØS lande, Grønland, Færøerne og Schweiz

Du kan bo og arbejde i et andet EU/EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, mens du får efterløn. Der gælder dog særlige regler, som din a-kasse kan oplyse dig om.

Lande ud over EØS-lande, Grønland, Færøerne og Schweiz

I alle andre lande kan du opholde dig midlertidigt i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår, uden at det får betydning for din efterløn.

  • Kortere ophold: Du skal altid give a-kassen besked. Det gælder også for kortere ferier.
  • Fast bopæl: Hvis du ved, du vil tage fast bopæl uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz, standser a-kassen udbetalingen af efterløn ved udrejsetidspunktet.

Du kan søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn, når du igen tager ophold inden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz.

Hvis du er udsendt for en dansk arbejdsgiver

Der gælder særlige regler for din ret til at få efterløn i udlandet. Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om reglerne.

Hvilke lande er en del af EU/EØS?

  • EU-landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
  • EØS: EU-landene kaldes sammen med Island, Liechtenstein og Norge for EØS-landene på baggrund af en aftale mellem EU og de 3 lande.

Et fradrag i din efterløn betyder, at du i nogle tilfælde får mindre udbetalt i efterløn, hvis du har arbejde og/eller indtægter.

Indtægter, som har betydning for din efterløn

Følgende indtægter har som udgangspunkt betydning for, hvor meget du får udbetalt i efterløn:

  • Arbejde, som medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.
  • Indtægter fra selvstændig virksomhed, som du driver.
  • Løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde – eller ydelser, der træder i stedet for arbejdet. Det kan fx være fratrædelsesgodtgørelse, hvor din arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt.
  • Indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, fx vurderingsmand, medlem af menighedsråd og bestyrelsesarbejde i aktieselskaber og i bolig- og grundejerforeninger.
  • Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv.
  • Legater.
  • Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
  • Feriegodtgørelse og løn under ferie. Læs mere i afsnittet ”Ferie, mens du er på efterløn”.

Listen er ikke udtømmende.

Der er en række indtægter, som ikke har betydning for din efterløn, fx forpagtningsafgifter og underholdsbidrag. Kontakt din a-kasse, hvis du ønsker at finde ud af, om en indtægt har betydning for din efterløn.

Hvis du udfører frivilligt, ulønnet arbejde, kan du gøre det, uden at det påvirker beløbet, du får udbetalt i efterløn.

Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som du udfører ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Lønarbejde fradrages som udgangspunkt i din efterløn time for time. Hvis du tjener mindre end 295,54 kr. (2025) 277,76 kr. (2024) i timen, er du dog berettiget til lempet fradrag. Et fradrag i din efterløn vil sige, at du får mindre udbetalt i efterløn, og et lempet fradrag betyder, at fradraget ikke er helt så stort som normalt.

Det betyder:

  • Hvis du tjener mindre end 295,54 kr. (2025) 277,76 kr. (2024) i timen, men mere end 142,15 kr. (2025) 126,98 kr. (2024) i timen, omregnes din lønindtægt til timer ved at dividere din løn med 295,54 kr. (2025) 277,76 kr./time (2024).
  • Er din timeløn mindre end 142,15 kr. (2025) 126,98 kr. (2024), sættes lønnen til 142,15 kr. (2025) 126,98 kr. (2024), når det lempede fradrag skal beregnes.

Når du gør brug af reglen om lempet fradrag, må du ikke arbejde mere end følgende timetal:

  • Fuldtidsforsikret: 128 arbejdstimer pr. måned med lavere timeløn end 295,54 kr. (2025) 277,76 kr. (2024).
  • Deltidsforsikret: 104 arbejdstimer pr. måned med lavere timeløn end 295,54 kr. (2025) 277,76 kr. (2024).

Hvis du arbejder i flere timer end antal timer ovenfor, får du ikke efterløn i den pågældende måned. Det lempede fradrag gælder kun for de første 45.199 kr. (2025) 43.628 kr. (2024) før skat, du tjener på lønnet arbejde pr. år. Derefter vil fradraget stige til det normale beløb. Beløbet på de 45.199 kr. (2025) 
43.628 kr. (2024) bliver forholdsmæssigt sat ned i det år, hvor du enten går på efterløn eller når folkepensionsalderen.

Det kan være svært at finde ud af, hvordan lempet fradrag påvirker, hvor meget du får i efterløn. Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl.

Hvis du holder ferie med løn eller feriegodtgørelse, bliver din udbetalte efterløn mindre. Der bliver trukket i din efterløn dag for dag, mens du holder ferien.

Din efterløn bliver på samme måde nedsat, hvis du har optjent feriepenge efter ferieloven eller andre feriebestemmelser, og feriepengene enten:

  • udbetales i efterlønsperioden
  • udbetales op til 3 måneder før, du går på efterløn, uden at ferien holdes.

Hvis feriepengene før skat er mindre end din efterløn før skat, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.

Du kan som lønmodtager få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer. Så kan du se, hvor meget mindre din efterløn skal være på grund af ferie.

Kontakt din a-kasse, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan ferie har betydning for din efterløn.

Hvis du er på efterløn og yder en ekstra indsats ved at arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 eller 2024, har det ekstra arbejde ikke betydning for udbetalingen af din efterløn.

Det gælder, når:

  • du modtager efterløn og begynder at arbejde i sundhedsvæsenet
  • du er offentligt eller privat ansat, også når du arbejder på deltid
  • du arbejder som lønmodtager i Danmark, EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien.

Du skal oplyse om arbejdet på det ydelseskort, også kaldet efterlønskortet, du som efterlønner udfylder og sender til din a-kasse.

Du er allerede på efterløn og begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet den 1. januar 2023 eller senere

Dit nye arbejde har ikke betydning for udbetaling af din efterløn i 2023/24.

Du begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet den 1. januar 2023 eller senere og går på efterløn efter, at arbejdet er begyndt

Her er det kun dit merarbejde, der ikke har betydning for udbetalingen af din efterløn i 2023/24.

Du begynder et nyt arbejde i sundhedsvæsenet før den 1. januar 2023 og modtager efterløn

Her er det kun dit merarbejde, der ikke har betydning for udbetalingen af din efterløn i 2023/24. 

Hvad er merarbejde?

Merarbejde er alt arbejde, som:

  • du udfører ud over det, der står i din ansættelseskontrakt
  • giver dig ret til at få løn for det ekstra arbejde.

Det gælder uanset, om du er fuldtidsansat eller deltidsansat. Hvis du ikke har en øvre arbejdstid i din ansættelseskontrakt, er det ikke merarbejde. 

Arbejde i sundhedsvæsenet, som er uden betydning for udbetalingen af din efterløn, er:

  • på offentlige sygehuse
  • som regionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale
  • på regionsklinikker
  • i praksissektoren, som er reguleret af overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de forhandlingsberettigede foreninger, herunder praktiserende speciallæger, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende tandlæger, tandplejere, praktiserende psykologer og sundhedspersonale ansat på Øfeldt-centrene
  • i den kommunale sundheds- og ældrepleje
  • på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.

Det gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken og arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private leverandører.

Din a-kasse kan vejlede dig nærmere om reglerne, og hvordan du skal forholde dig.

Du skal sende en erklæring til din a-kasse, som din arbejdsgiver skal udfylde om dit arbejde i sundhedsvæsenet. Erklæringen hedder også en arbejdsgivererklæring, og du skal sende den med første gang, du oplyser om dit arbejde til din a-kasse.

Du skal løbende oplyse om dine løntimer mv. fra arbejdet på det ydelseskort (også kaldet efterlønskort), som du plejer at sende til din a-kasse.

Ændringer i din ansættelse: ny arbejdsgivererklæring

Hvis der sker ændringer i din ansættelse, fx hvis du får nye eller andre arbejdsfunktioner, skal du indsende en ny arbejdsgivererklæring. Du skal også indsende en ny erklæring, hvis du får nyt arbejde i sundhedsvæsenet. Du kan finde erklæringen her:

Hvis du har yderligere spørgsmål, skal du kontakte din a-kasse.

Du er som udgangspunkt selvstændig erhvervsdrivende i forhold til efterlønsreglerne, hvis du er i en af følgende 2 situationer.

  • Du udsteder en faktura eller en regning for det arbejde, som du har udført, til din arbejdsgiver.
  • Du afregner moms.

Din a-kasse kan vurdere din konkrete situation.

Du kan få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed og samtidig få efterløn efter en af 4 ordninger:

  1. Efterløn til selvstændige, som fortsætter med 80,17 timer månedligt.
  2. Efterløn til selvstændige, som fortsætter en hovedbeskæftigelse med 962 timer årligt.
  3. Efterløn til selvstændige efter 400-timers-ordningen (bibeskæftigelse).
  4. Efterløn til selvstændige med en enkeltstående arbejdsopgave.

Læs mere om de 4 ordninger her på siden.

80,17-timers-ordningen giver dig mulighed for at fortsætte med at arbejde præcis 80,17 timer månedligt i din selvstændige virksomhed, hvis du inden overgangen til efterløn har drevet den som din hovederhverv.

Det betyder, at du har mulighed for at få op til 80,16 timers efterløn månedligt.

Du skal opfylde 4 betingelser for at kunne gå på efterløn efter 80,17-timers-ordningen:

  • Du skal varigt have nedsat din arbejdstid i din virksomhed til præcis 80,17 timer pr. måned. Nedsættelsen skal være sket inden for de seneste 6 måneder inden ansøgningen.
  • Din selvstændige virksomhed skal være en, du fortsætter, fra før du gik på efterløn.
  • Du skal have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i de sidste 3 hele regnskabsår.
  • Du skal under driften have været forsikret som selvstændig.

Der er ikke noget øvre loft på indtægterne fra din virksomhed. Du kan også have ansatte i virksomheden, og din ægtefælle kan deltage i driften.

Kontakt din a-kasse, hvis du du har brug for hjælp og vejledning i forhold til ordningen.

962-timers-ordningen giver dig mulighed for at arbejde op til 962 timer om året i din egen virksomhed.

Du kan dog maksimalt få 962 timers efterløn om året, hvis du arbejder efter denne ordning.

Du skal opfylde 4 betingelser for at kunne gå på efterløn som selvstændig efter 962-timers-ordningen:

  • Du har varigt nedsat din arbejdstid i din virksomhed til højst 962 timer per kalenderår.
  • Virksomheden skal være baseret på din egen arbejdskraft. Din ægtefælle kan dog fortsat arbejde i virksomheden, hvis ægtefællen også har gjort det i væsentligt omfang i de sidste 3 hele regnskabsår.
  • Du skal have drevet selvstændig virksomhed som din hovederhverv.
  • Din årlige skattepligtige indtægt fra virksomheden er halveret i forhold til gennemsnittet af virksomhedens skattepligtige indkomst de sidste 3 år, før du overgår til efterløn.

Ændringerne i din årlige skattepligtige indtægt skal være sket inden for de seneste 6 måneder inden ansøgningen.

I særlige tilfælde kan du få tilladelse til at ansætte en enkelt person i virksomheden. Det samlede tidsforbrug i virksomheden – dit eget og den ansattes – må dog tilsammen højst være på 962 timer om året. Tilladelsen får du fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Din a-kasse kan hjælpe dig med at søge.

Når du er på 962-timers-ordningen, vil du altid få trukket mindst 52 timer per måned i din efterløn, selvom du har arbejdet mindre i virksomheden.

Uanset hvor meget eller hvor lidt du arbejder, vil du under 962-timers-ordningen ikke kunne få mere end 962 timers efterløn udbetalt om året.

Kontakt din a-kasse, hvis du du har brug for hjælp og vejledning i forhold til ordningen.

400-timers-ordningen giver dig mulighed for at drive en lille virksomhed, hvor du kan arbejde op til 400 timer om året.

Det er en betingelse, at dækningsbidrag, som er indtægten fratrukket de variable omkostninger, ikke overstiger 93.215 kr. (2025) 89.976 kr. (2024).

Din selvstændige virksomhed kan enten være helt nystartet eller en virksomhed, du viderefører fra før, du gik på efterløn. Hvis du driver et interessentskab, kan nettoomsætningen være større end 93.215 kr. (2025) 89.976 kr. (2024), men din egen andel skal holde sig inden for grænsen.

Kontakt din a-kasse, hvis du du har brug for hjælp og vejledning i forhold til ordningen.

Du kan få tilladelse til at udføre en enkeltstående arbejdsopgave som selvstændig virksomhed, mens du får efterløn. Du skal opfylde disse betingelser:

  • Du udfører en enkeltstående opgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.
  • Du må højst bruge 400 timer på opgaven.
  • Opgaven må højst vare 6 måneder.

Hvad er enkeltstående arbejdsopgaver?

Arbejdsopgaven kan være en, du fortsætter, fra før du gik på efterløn, eller det kan være en ny, som du gerne vil påbegynde. Opgaven kan ikke godkendes som enkeltstående, hvis du foretager handlinger, der kan anses for at være etablering af en vedvarende selvstændig virksomhed, som lægger op til, at opgaven varer over 6 måneder. Det kan være tilfældet, hvis du fx annoncerer, køber driftsmidler, indretter lokaler eller lignende.

Du kan kun få tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave 1 gang, efter du er overgået til efterløn.

Kontakt din a-kasse, hvis du du har brug for hjælp og vejledning i forhold til ordningen.

Du skal søge om tilladelse til selvstændig virksomhed hos din a-kasse.

Det er vigtigt, at du søger om tilladelsen i god tid. Du kan søge op til 6 måneder, før du vil på efterløn. Det er også vigtigt, at du hurtigst muligt giver alle de oplysninger, a-kassen beder om, så a-kassen kan vurdere din sag hurtigst muligt.

Dit arbejde i den selvstændige virksomhed skal være afgrænset

Du skal gøre det sandsynligt over for a-kassen, at dit arbejde som selvstændig holder sig inden for rammerne af den af de 4 ordninger, du har valgt, når du søger om lov til at drive selvstændig virksomhed. Dit selvstændige arbejde skal begrænse sig til det, a-kassen giver dig tilladelse til. 

Du kan ikke få efterløn, før du har ændret dine virksomhedsforhold, har ansøgt igen og har fået det godkendt.

Du skal hver måned indsende dit efterlønskort til din a-kasse. I efterlønskortet skal du oplyse arbejde og andre forhold, der har betydning for udbetalingen af efterløn. Det kan fx være:

  • de arbejdstimer, du bruger på virksomheden
  • den tid, du bruger på administration, rengøring, transport, regnskab eller lignende
  • de timer, som andre har arbejdet i eller for virksomheden

Listen er ikke udtømmende. Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl.

Udbetaling af din efterløn bliver forsinket, hvis du afleverer dit efterlønskort for sent. Du kan også risikere at miste retten til din efterløn i den pågældende måned, hvis a-kassen ikke har modtaget dine oplysninger senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om efterlønskort i din a-kasse, da efterlønskort kan være forskellige i forskellige a-kasser. 

Du skal sammen med din revisor udfylde et årsskema til a-kassen med oplysninger om virksomhedens omsætning, hvis det er relevant for den ordning, du får efterløn efter.

Kontakt din a-kasse, hvis du ikke har et årsskema.

Hvis du afleverer årsskemaet for sent, kan udbetalingen af din efterløn blive forsinket.

Du skal desuden oplyse, hvis der sker ændringer i din virksomhed, fx hvis:

  • indtægten i virksomheden stiger
  • du indfører nye åbningstider, annonceringsmetoder eller andre ændringer i virksomheden
  • du ansætter en vikar eller hyrer en maskinstation
  • du bruger flere arbejdstimer end først antaget.

Du skal altid søge ny tilladelse hos a-kassen, inden du udvider eller ændrer din virksomhed, hvis du ikke har tilladelse til det i forvejen.

A-kassen standser udbetalingen af din efterløn, hvis det viser sig, at du har arbejdet for meget eller for længe. Hvornår du kan få efterløn igen afhænger at, hvilken efterlønsordning du er på:

  • 80,17 timers-ordning: Du kan først få efterløn fra den 1. januar i det følgende kalenderår. A-kassen kan dog i særlige tilfælde tillade, at du arbejder mere end 80,17 timer om måneden i en periode på op til 3 måneder, mens du er på 80,17 timers-ordningen. Du vil dog ikke kunne få efterløn i perioden.
  • 962-timers-ordningen, og hvis du allerede har fået efterløn for 962 timer i det indeværende kalenderår: Du kan først få efterløn fra den 1. januar i det følgende år.
  • 400 timers-ordning: Du kan først få efterløn fra den 1. januar i det følgende kalenderår.
  • Ordningen med en enkeltstående opgave: Du kan først få efterløn igen, når du har afsluttet opgaven.

A-kassen kan standse udbetaling af din efterløn, hvis din virksomheds omsætning har været for stor i forhold til 400 timers-ordningens 93.215 kr. (2025) 89.976 kr. (2024). Du kan først få efterløn igen, når du har tilbagebetalt den efterløn, der svarer til overskridelsen.

Hvis du skal have efterløn igen, efter den har været stoppet, skal du kunne sandsynliggøre over for a-kassen, at overskridelsen ikke sker igen.

Hvis du ønsker at gå på efterløn midt i et regnskabsår, kan du og din virksomhed få problemer med at holde sig inden for den enkelte ordnings grænser. Du kan da søge om forhøjelse af grænserne, men ansøgningen skal ske, inden du går på efterløn.

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Indhold leveret af Borger.dk