Botilbuddet

Poulstruplund

Botilbud for 18 år og opefter, som har brug for døgndækning og har en udviklingshæmning med særlige komplekse psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Der kan bl.a. være tale om selvskadende eller udadreagerende adfærd, samt verbal grænseoverskridende adfærd, og hver borger har brug for en individuel tilrettelagt tilgang.

Poulstruplund ligger i den mindre by Poulstrup – 16 km. fra Hjørring. Botilbuddet er indrettet i 2 afdelinger - 1 hovedhus med 6 boliger (§107), og 6 separate boliger (§85) opført som dobbelthuse.

Hovedhuset består af 6 1-værelses lejligheder, hvor hver enkelt ligger, så de kan "skærmes". Vi har et fælles område, som består af stue, køkken, terrasse, vaskerum, aktivitetsrum, personaleafdeling og kælder. Du kan få tilbudt beskæftigelse på Poulstruplund, hvis du ikke magter at komme til andre eksisterende dagtilbud.

Nærmeste indkøbsmuligheder ligger i en afstand af 3 - 6 km. fra botilbuddet. Der er endvidere store grønne områder, sansehave og bålplads omkring botilbuddet.

Det er muligt at benytte det lokale motionscenter, fiskepark og idrætshal på skolen i Poulstrup.

Hvordan ansøger du?

Ønsker du at ansøge om botilbud skal du kontakte Myndighedsafdelingen. Ansøgning om botilbud behandles af Handicapområdets tværfaglige visitationsudvalg.

Kontakt Botilbuddet

Poulstruplund

Hovedgaden 116A
9760 Vrå

Afdelingsleder

Jan Arnbjørn
Tlf.: 41 22 57 47
Skriv til Jan Arnbjørn

Kontakt

Myndighed Handicap

Tlf.: 72 33 50 67
man. - tirs. kl. 9.00 - 12.00
ons. lukket
tors. - fre. kl. 9.00 - 12.00

Skriv til Myndighed Handicap